Refusionspolitik
Retur- og refusionspolitik
Hos mig har du altid 30 dages fuld returret, når du handler i webshoppen.
Fristen regnes fra den dag, du modtager din ordre. Hvis du har bestilt flere varer samlet, starter fristen først, når du har fået den sidste vare. Ved løbende leveringer starter fristen, når du modtager den første del.
Hvis du fortryder dit køb, skal du sende en mail til mig på contact@3dtechfusion.dk og tydeligt skrive, at du vil benytte din fortrydelsesret. Herefter har du 14 dage til at sende varen retur.
Returnering sendes til:
3DTechFusion
K. Møllers Vej 11
7400 Herning
Jeg modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav.
Returnering er for egen regning, og varen skal pakkes forsvarligt. Du hæfter for eventuelle skader under transporten.
Du må gerne åbne og undersøge varen, som du ville gøre i en fysisk butik. Hvis varen har været brugt mere end det, kan jeg fratrække et beløb for værdiforringelse.
Når jeg har modtaget varen retur og godkendt den, refunderer jeg beløbet – minus eventuelle leveringsomkostninger – hurtigst muligt og senest inden for 14 dage. Jeg bruger samme betalingsmetode, som du anvendte ved købet.
Ønsker du refusion via bankoverførsel, kan du sende reg.nr. og kontonr. pr. mail – oplysningerne bruges kun til udbetalingen.
Uafhentede pakker (vigtig information)
Manglende afhentning af en pakke på det valgte udleveringssted gælder ikke som brug af fortrydelsesretten. Hvis en pakke returneres automatisk af transportøren, fordi den ikke er afhentet, annullerer jeg ordren og refunderer ordrebeløbet fratrukket de faktiske fragtomkostninger for både den oprindelige forsendelse og returfragten.
Specialfremstillede produkter
Bemærk, at fortrydelsesretten ikke gælder for specialfremstillede produkter, som er lavet efter dine specifikationer eller har et personligt præg.